Rådgivning og foredrag i hele Danmark

Ledsagerordning til børn 12-18 år med autisme/ADHD

Ledsagerordning er for børn og unge med autisme og/eller ADHD, der er mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes ude alene.

 

Her kan søges om en ledsagerordning gennem §45 i Serviceloven, hvis deres funktionsevne er betydelig nedsat, fysisk eller psykisk.

 

  • Ledsagerordning skal visiteres af sagsbehandleren
  • Man kan blive visiteret op til 15 timers ledsagelse om måneden
  • En ledsager må ikke arbejde med pædagogiske mål og skal

bruges til ture ud af huset. F.eks. biografen, svømmehal, koncert, shopping, en tur i skoven mv.

 

 

  • Timerne kan spares sammen i op til 6 mdr. hvis man f.eks. ønsker at benytte sin ledsager på en weekendtur
  • Kommunen skal betale ledsagers løn

 

Du skal selv betale øvrige udgifter, bl.a indgangsbilletter til svømmehal, koncerter, teater, transport mv.

Kommunen kan dog bevillige et beløb på 901 kr ( 2019 ) til dækning af udgifter.

 

Du skal være OBS på at ledsagerkort, giver gratis indgang og transport til ledsageren, visse steder.

 

 

  • Ledsagerens transport hen til barnet, skal ikke indberegnes i de 15 timers ledsagelse
  • Transport til den valgte aktivitet skal indberegnes i de 15 timer
  •    Du må gerne selv finde en ledsager. En person dit barn med Autisme og/eller ADHD måske kender og har tillid til

Det må dog som hovedregel ikke være forældre, søskende eller et lignende nærtstående familiemedlem, men det kan være muligt, hvis barnet ikke magter at forholde sig til en ny og ukendt person.

Kommunen skal dog godkende og ansætte personen.

 

Ved valg af ledsager, bliver der også lagt vægt på, at dit barn og ledsageren har fælles interesser, så ledsagerordningen bliver en succes for dit barn med autisme og/eller ADHD.

Hvis dit barn får bevilliget Ledsagerordning, så kan det give dig en ”friaften” i ny og næ, hvor du kan lave ting med din partner, en aften med øvrige børn, eller bare en slap af aften. Dette er dog ikke en afgørende begrundelse for at få bevilliget ledsager til dit barn.

Her kan du læse om ledsager for voksne

 

Hvis du kender nogen, der kan have glæde af at læse om Ledsagerordningen, så må du meget gerne dele indlægget, så flere bliver vidende om hvilke ydelser man har mulighed for at søge om gennem kommunen, til gavn for barnet og hele familien 🙂

4 thoughts on “Ledsagerordning til børn 12-18 år med autisme/ADHD

  1. Charlotte Hjort-Madsen says:

    Hej Anna.
    Bare lige en kommentar angående ledsagerordning. Du skriver at nærtstående familiemedlemmer ikke kan ansættes. Det er ikke helt korrekt. I loven står at ledsager SOM HOVEDREGEL ikke kan ansættelse som ledsager. Da jeg ansøgte om ledsager til min nu 16 årige søn med autisme samt en del socialfond, for Ca. 2 år siden. Magtede han ikke både at skulle uden for hjemmets trygge rammer og samtidig lærer et nyt menneske at kende og at tro så meget på at missionen lykkedes. Læste jeg loven som den stod, og sagde til sagsbehandleren i handicapafsnittet at der jo ikke stod at man IKKE kunne ansætte en nærtstående, men at man som hovedregel ikke kunne. Hvilket ikke er det samme, og når loven er skrevet sådan kan det omgåes. Og hans 9 år ældre storebror blev ansat 15 timer om måneden. Stor succes for lillebror og de fungerer perfekt sammen.
    Bare en lille oplysning som andre måske kan få glæde af.
    Venligst
    Charlotte Hjort-Madsen

    1. Anna says:

      Hej Charlotte

      Tak for at du deler din erfaring 🙂 Du har nemlig helt ret i at det er som hovedregel ikke muligt at ansætte en ledsager som nærtstående familiemedlem. Jeg retter det strakt i teksten 🙂

      Dejligt at høre hvor godt ordningen fungere for din søn 🙂 Anna

  2. Grethe Carlsen says:

    Hej. Jeg kan ikke forstå, at der står at en ledsager ikke må arbejde med pædagogiske mål. Jeg er selv socialpædagog. Vi arbejder da med mål. Et mål kan f.eks. Være at borgeren, skal blive bedre til at gå ture, møde andre, turde være flere steder. Hvorfor skriver man dette? Børn med autisme har da i høj grad brug for en ledsager, der kender til deres handicap og forstå dem.

    1. annahjorth says:

      Hej Grethe

      Formålet med en ledsager er at barnet eller den unge frit kan vælge en aktivitet og at tiden bruges på noget som barnet ønsker.

      Altså må målet ikke være at skal lære at køre med bus til biografen men selve det at komme i biografen er målet. Det kan sagtens være at barnet så lære at tage bussen som en sidegevinst men hvis det var det at lære at tage bus så vil det være at arbejde med et pædagogisk mål og så vil det være en kontaktperson som skulle bevilliges.

      Det vigtigste i en ledsagerordning er at barnet kommer ud af hjemmet og er social omkring en aktivitet som barnet selv vælger.

      Dette er retningslinierne fra Socialstyrelsen.

      Håber det gav lidt mening 🙂 Anna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *