Autisme & ADHD - Rådgivning og foredrag i hele Danmark

Livet i en glasklokke

Foredraget: Livet i en glasklokke – Autisme og ADHD

Foredraget kan bestilles af mindre eller større forsamlinger – Se nederst på siden 

Beskrivelse af foredraget:

Du vil overvære og deltage i et levende foredrag, hvor 2 foredragsholdere kommer rundt om, hvordan det er at leve med autisme og ADHD, eller være nært på et menneske med disse diagnoser. Der vil være plads til spørgsmål.

Hvorfor er struktur vigtig? Hvorfor kan samtaler være belastende? og hvordan kan vi forstå disse diagnoser?

Få svar på det og meget mere, når de 2 foredragsholdere fortæller om de udfordringer der følger med.

 

Susanne Longhi: Er forfatter til bøgerne: Asperger – Den blå hest og Livet i en glasklokke og har levet med asperger og ADHD i 46 år og først diagnosticeret for 3 år siden.

Anna Hjorth: Er mor til Ditte på 16 år med infantil autisme og  privat Autisme og ADHD konsulent

Når du går fra foredraget bliver det med en forståelse af, hvordan det føles at have disse vanskeligheder, samt redskaber til hvordan du kan hjælpe dig selv, eller dit barn til et liv i trivsel og udvikling.

Et åbent og ærligt foredrag der går tæt på!

 

Hobro medborgerhus den 23/3 2015 for Bedre Psykiatri udtaler:

“Det er en rigtig fin og bevægende oplevelse at høre Anna Hjorth og Susanne Longhi fortælle om autisme og Aspergers Syndrom.

Med hver sin vinkel på emnet deler de rundhåndet ud af både deres egen historie og deres store viden. Susanne Longhis skrøbelighed som ‘aspie’ og hendes vilje og vej til at leve et godt liv på trods står i centrum, mens Anna Hjorth supplerer fantastisk godt med kloge betragtninger fra sit liv som mor til en autistisk pige og som professionel konsulent.

Deres fælles foredrag “livet i en glasklokke” går lige ind og skaber en dybere empati og forståelse for, hvad det vil sige at leve med autisme. Foredraget er en gave til alle pårørende, der søger viden og råd om autisme.”

Anne-Sofie Forfang
Bedre Psykiatri Aalborg

Foredraget kan bestilles af alle – både store og små forsamlinger

 

  • Varighed: 2 time
  • Pris: 6.000 kr.
  • Kørsel 3,70 kr pr. km. + køretid 350 kr./timen

Susanne Longhi kan tilbyde salg af sine bøger efter foredraget.

Bestilling af foredrag på 20531150 til Anna Hjorth