Kan dit barn have glæde af en kontaktperson?
Kunne det være relevant, at dit barn med autisme og/eller ADHD, kan have en kontaktperson, som han/hun kan betro sig til, om de ting, han/hun har svært ved at snakke med dig som forældre om?
Du har mulighed for at søge en Kontaktperson til dit barn med funktionsnedsættelse, i dette tilfælde, autisme og/eller ADHD.
Når du søger om en kontaktperson, skal du skrive hvordan behovet hænger sammen med funktionsnedsættelsen, altså hvorfor præcis dit barn har brug for en kontaktperson.
og hvilken effekt du forventer, altså hvad vil udbyttet være ved at dit barn får en kontaktperson.
Kontaktpersonen skal søges ved barnets sagsbehandler i Familie og Handicap afdelingen.
> En kontaktperson bevilliges efter § 52 i Serviceloven <
Der skal laves en børnefaglig undersøgelse for at klarlægge behovet.
<><> Det kaldes også en § 50 undersøgelse <><>
Hvis sagsbehandleren vurderer, at der er behov for at yde særlig støtte til dit barn, så sætter hun en børnefaglig undersøgelse i gang.
Undersøgelsen har til formål at klarlægge hvilken form for hjælp og støtte, netop dit barn har brug for.
!!!!!! En § 50 undersøgelse må max tage 4 mdr for sagsbehandleren at udarbejde !!!!!!
Der skal laves en handleplan §140 for at klarlægge målet med indsatsen.
Der vil blive aftalt et opstartsmøde, hvor sagsbehandleren, kontaktpersonen og Jer som familie, deltager. På det møde bliver der lavet en handleplan, som skal støtte dit barns trivsel og udvikling.
Det er vigtigt at sikre Jer, at kontaktpersonen har viden om autisme og/eller ADHD.
Hvad kan man så bruge en Kontaktperson til ?
- Kan typisk bruges hjemme eller på efterskole.
(på en efterskole er det hjemkommunen der betaler)
- Kan være godt for barnet, at tale med, omkring forhold i hjemmet og i skolen
- Kan være en stor hjælp for børn og unge, der har brug for voksenkontakt, ud over forældrene
- Det kan i mange tilfælde være medvirkende til at gøre dit barn mere uafhængig af dig som forældre og dermed en god hjælp til at gøre barnet mere selvstændig
- Kan hjælpe og støtte dit barn, i forhold til at få talt åbent om problemer, som der kan være i forhold til forældrene, søskende eller kammeraterne
- En kontaktperson kan dermed også aflaste jer som forældre
Målet med en kontaktperson vil være bedre Trivsel og støtte til barnets udvikling!
En kontaktperson kan støtte og rådgive om :
- At løse problemer i familien
- Styrke netværket omkring barnet. F.eks tage barnet med til sport eller mødes med andre børn/unge og skabe venskaber
- At barnet kan tale fortroligt med en person udover sine forældre om ting barnet måske ikke vil/kan tale med forældrene om
- Kontaktpersonen kan rådgive barnet i forhold til skole, fritid, fremtidig bolig, uddannelse mv.
- Kan deltage i møder på skolen og kommune
- Kan deltage i at udsluse et barn fra et opholdssted eller plejefamilie
En kontaktperson ordning ophører ved det 18. år, med mindre der bevilliges efterværn §76, indtil det 23. år.
Ps: Kender du nogen, der kan have glæde af at læse denne blog om Kontaktperson til barn/børn med Autisme og/eller ADHD, så må du meget gerne dele det med dem 🙂 🙂 🙂