Hvad kan en §50 børnefaglig undersøgelse bruges til?

En §50 Børnefaglig undersøgelse kan f.eks bruges til dit barn/børn med Autisme og/eller ADHD

Baggrunden for en Børnefaglig undersøgelse kan være en Henvendelse fra en forælder, en Underretning eller det kan være den Unge selv, som har henvendt sig til sin sagsbehandler.

Det kan også skyldes, at der i forvejen er fokus på et andet barn i familien.

Dit barn med Autisme eller ADHD og Jer som Forældre, kan have stor glæde i at få lavet en børnefaglige undersøgelse, for at få belyst hvilken særlige støtte, netop dit barn har brug for.

En Børnefaglig undersøgelse består af :

•  I har samtaler med Jeres barns sagsbehandler

• Jeres barn deltager i en børnesamtale

• Der bliver indhentet oplysninger og beskrivelser om barnet

Du skal være OBS på:

• Den Børnefaglige Undersøgelse må ikke overbelyses, da det kommer i konflikt med hurtighedsprincippet

• Der må ikke indhentes fortrolige oplysninger, som ikke er relevant for sagen.

Sker dette, kan I klage med en henvisning til Forvaltningslovens §32.

Kommunalbestyrelsens undersøgelse skal anlægge en Helhedsbetragtning, som skal belyse (der undersøges):

• Udvikling og Adfærd :

– (Social, kognitiv, følelsesmæssig og motorisk udvikling, samt evne til at knytte relationer)

• Familieforhold :

– (Fødsel, opvækst, relationer til familiemedlemmer, forældres job, uddannelse, økonomi, forældres omsorgsevne, problemer med misbrug)

• Sundhedsforhold :

    – (Helbred, vækst, aldersvarende udvikling, overvægt, allergi)

• Skoleforhold :

   – (Faglig og social funktion og relationer)

• Fritidsforhold og venskaber :

    – (Er der problemer der kan eller hvordan kan de anvendes som ressourcer)

• Andre relevante forhold.

<><><><><><><><><><><><><><><><>

Formålet med en børnefaglig undersøgelse :

• Er at skabe et overblik over Jeres situation og hvilken støtte I evt. kunne have brug for til Jeres barn med Autisme eller ADHD.

• Er at der kigges på både barnet og Jeres ressourcer og vanskeligheder

• Det er ikke en Forældrekompetence undersøgelse

• For nogen kan en børnefaglig undersøgelse virke grænseoverskridende, men undersøgelsens formål er at finde frem til evt. støtte

• En børnefaglig undersøgelse kræver ikke forældrenes samtykke

• Men den skal så vidt muligt laves i samarbejde med forældrene

• Fra undersøgelsen sættes i værk og til den er afsluttet, må der max gå 4 mdr.

• Der må indhentes oplysninger uden samtykke fra Jer som forældre – både dem som allerede foreligger samt indsamling af ny viden og udtalelser fra læge, skole, børnehave mv.

(dog beder de ofte om samtykke)

• Hvis det findes nødvendigt, må kommunen, uden samtykke, lade barnet undersøge af læge, psykolog mv.

Hvis du som forældre sætter dig imod en  børnefaglig undersøgelse, må kommunen :

• Uden retskendelse, skaffe sig adgang til din bolig

– Dog kun hvis der er risiko for barnets udvikling, sundhed eller skade på barnet.

Og kun hvis forældrene har modarbejdet, at undersøgelsen kan gennemføres på en mere hensigtsmæssig måde.

Med andre ord, er en Børnefaglig undersøgelse ikke frivillig, men skal dog laves så vidt muligt i samarbejde med familien

• En børnefaglig undersøgelse sendes til partshøring for evt fejl og misforståelser

Hvad gør du, hvis der er fejl eller du er uenig i vurderingen ?

Der er to typer fejl :

• De faktuelle fejl – f.eks forkert navn, at dit barn har angst og ikke har det, at dit barn har begået kriminalitet og det har han ikke…

• Her skal kommunen udarbejde en ny version af undersøgelsen og henvise til version 1 var fejlagtig.

• Fejl i den Faglige vurdering – altså hvor I er uenig med sagsbehandleren

• Det kan være uenighed om f.eks:

– En bekymring for om I magter opgaven som forældre.

– En bekymring for evt alkoholmisbrug i familien.

– De vanskeligheder der beskrives at Jeres barn har, kan I måske ikke kan genkende.

• Sagsbehandleren skal kunne beskrive, hvad der ligger til grund for hendes bekymring og vurdering.

• Ved uenighed med sagsbehandler, få lagt et notat i sagen omkring Jeres uenighed.

• Bliver notatet ikke vedlagt sagen, kan du henvende dig til datatilsynet. Dette sker i forhold til §37 i Persondataloven.

• Efter partshøring kommer en afgørelse samt en klagevejledning.

• Hvis du er uenig i den børnefaglige undersøgelse, skal du følge klagevejledingen.

• Hvis Ankestyrelsen finder kommunens vurdering forkert, skal kommunen rette fejlagtige oplysninger og beskrive at de var grundløse.

Kommunen skal altså berigtige sagen.

En børnefaglig undersøgelse vil typisk afsluttes med :

• At sagen Lukkes

• Støtte efter §11 i serviceloven

• Støtte efter §52 i serviceloven

Ps : Jeg håber, at du har haft glæde af at læse min blog.

Du må meget gerne Dele mit blogindlæg med dem Du kender, som har børn/unge med Autisme og/eller ADHD, som kan have glæde af at læse om en Børnefaglig Undersøgelse §50